Hvad vil vi med kirken?

En aften for menighedsrådet eller hele menigheden, hvor jeg først præsenteres en række overvejelser om folkekirkens situation lige nu. Hvilke udfordringer er der lige nu og på sigt for folkekirkens sogne og provstier.

Der kommer i mit oplæg eksempler på, hvordan man kan arbejde med nye tiltag i sognet og med udvikling af såvel højmessen som andre gudstjenesteformer.

Derefter er der fælles samtale, som tager udgangspunkt i den sammenhæng, hvor foredraget holdes.

Forholdet imellem oplæg og den efterfølgende samtale aftales i det enkelte tilfælde.

Der kan være tale om forskellige gruppeprocesser eller om en bredere fælles samtale.