Livsfortælling

 Da jeg var 15 begyndte min livsrejse ud i verden for at tale med mennesker om deres tro.  Det er på mange måder blevet en eventyrlig rejse, hvor jeg har mødt det smukkeste ved menneskene og ondskaben i mange afskygninger.

Jeg har lavet interviews med Dalai Lama, Desmond Tutu  og mange andre store religiøse personligheder, og derved har jeg fået lov til at se noget om, hvordan man kan være menneske og berømt.

Det er blevet til rigtig mange forunderlige møder med eneboere, lysende personligheder og mange former for ritualer.

Men først og fremmest har det været en rejse, hvor jeg har set verden forandre sig. Fra en relativ overskuelig verden til en klode i dyb krise. En verden, som har brug for, at vi gentænker rammerne for vores fælles liv af hensyn til de endnu ikke fødte generationer.

Alt det vil jeg gerne med billeder og lyd dele med andre.